[title]
[message]LÆS MERE HER
Damaskus stål
Mange mener at damaskus stål har sin oprindelse i Japan, men graver man lige dybere i historien, så finder man det beskrevet første gang i Indien ca. 300 før kristus.
Senere dukker det op i byen Damaskus, hvor man beskriver smukke og utrolig skarpe sværd. Nogle teorier bygger også på at damaskus stålet stammer fra Syrien, men så vidt vi ved, så er der ikke nogen dokumentation på dette.
Damaskus stål eller damascering. Damaskus stål er en betegnelse for stål, som fremstilles på en speciel måde, hvor der ligges flere tynde lag stål oven på hinanden. På vores knive ligges der 33 lags rustfri stål på hver side af kernen. Det giver til sammen 67 lag stål (33 lag på den ene side + 1 kerne + 33 lag på den anden side)
De 67 lag slibes, hvorefter klinges sænkes i og derved kommer der et mønster frem, mønstret er det der typisk kendetegner damaskus stålet.
Vær dog opmærksom på at der også findes falsk damaskus stål. Har er det typisk tale om en kniv lavet med en enkeltlagsklinge, hvor man i dag kan laserprinte det kendte "damaskus mønster" på, og på den måde kan "snyde" forbrugeren.
Alle vores knive er selvfølgelig lavet med ægte 67 lags damaskus stål.
Vedligeholdelse af Damaskus stål
Som udgangspunkt skal alle køkkenkniv vedligeholdelses. Dette gør sig også gældende for vores knive i 67 lags damaskus stål. Når man bruger sine køkkenknive, så sløves de, derfor skal de også slibes fra tid til anden.
Det er svært at sætte tid på, hvor tit knivene skal slibes. Nogle ønsker at stryge sine køkkenknive på strygestål før eller efter hvert brug. Hvis dette er tilfældet, så anbefaler vi et strygestål af keramik. Denne type strygestål er den bedste til vores køkkenknive i 67 lags damaskus stål.
Vores anbefaling er, at man sliber vores køkkenknive på vores slibesten. Vi vedlægger altid vores vinkelguide ved vores slibesten. Vores vinkelguide hjælper til at slibe damaskus knivene i 15 grader, som vi mener er den korrekte vinkel.
Vores slibesten er til vådslibning, derfor skal slibestenen ligges i vand 5-10 min inden den bruges - eller til alt luften er ude af stenen.
Der findes flere forskellige metoder til at slibe sine knive på slibesten. Derfor er vores anbefaling at læse lidt omkring emnet, eller se nogle videoer. Prøv dig derefter frem til den metode som du synes passer bedst til dit håndelag.
Vores køkkenknive i 67 lag damaskus stål må ikke komme i opvaskemaskinen og skal blot vaskes forsigtigt under rindende vand. Brug hverken slibemiddel eller grove svampe eller lign. Dette kan i værste fald ridse bladet.
Brug en blød opvaskebørste, sulfo og varmt vand. Sørg for at tørre kniven af med det samme.
Kokkekniven
Kokkekniven har gennem mange år været den mest foretrukne og mest brugte kniv i vores køkkener.