PFAS-fri keramisk non-stick stegepande fra Sumisus Fusion-serie

PFAS i køkkenudstyr – hvad betyder det, og hvorfor er det vigtigt?

Hvad er PFAS, og hvorfor er det relevant, når du vælger nyt køkkenudstyr? Vi forklarer de nye EU-regler fra 2026, og hvad du selv kan gøre.

Du har måske set "PFAS-fri" nævnt i forbindelse med non-stick pander og undret dig over, hvad det egentlig betyder. Her får du en kort, saglig forklaring – og hvorfor det er blevet endnu mere relevant i 2026.

Hvad er PFAS?

PFAS (per- og polyfluoralkylstoffer) er en stor gruppe af kemikalier, der i mange år er blevet brugt i bl.a. non-stick belægninger, fordi de er vand- og fedtafvisende. Stofferne kaldes ofte "evighedskemikalier", fordi de er meget svære at nedbryde i naturen og kan ophobes i kroppen over tid.

Nye regler gør emnet mere aktuelt

Fra august 2026 er det ifølge nye EU-regler ikke længere tilladt at bruge PFAS i materialer, der er i direkte kontakt med fødevarer – det inkluderer pander, gryder og bageplader. Det er en markant stramning i forhold til tidligere, hvor PFAS stadig var lovligt at bruge i køkkenudstyr.

For dig som forbruger betyder det, at det bliver stadig lettere at finde PFAS-frit køkkenudstyr på markedet – men det er stadig værd selv at være opmærksom, særligt hvis du handler i webshops uden for EU, hvor reglerne kan være anderledes.

Hvorfor vælge PFAS-frit køkkenudstyr?

  • Ro i maven ved daglig madlavning: Du undgår at bekymre dig om, hvad der eventuelt kan afgives til maden ved høje temperaturer
  • Fremtidssikret investering: Med de nye EU-regler er PFAS-frie produkter allerede der, hvor markedet bevæger sig hen
  • Samme gode egenskaber: Moderne, PFAS-fri belægninger som keramisk non-stick kan sagtens matche de "slip-let"-egenskaber, man tidligere kun forbandt med PFAS-holdige belægninger

Sådan er Sumisus produkter

Hele vores Fusion non-stick seriestegepander, gryder og wok – er udviklet med en PFAS-fri keramisk belægning. Det betyder, at du kan lave mad, uden at skulle bekymre dig om PFAS i din gryde eller pande, samtidig med at du får en holdbar, slip-let overflade, der tåler både metalredskaber og opvaskemaskine.

Se vores udvalg: Stegepander · Gryder · Wok · Grydesæt


Har du spørgsmål til vores produkters materialer eller belægning? Skriv til os på info@sumisu.dk eller ring på 53 33 5000 – vi svarer gerne.

Vores kategorier